Hvorfor terapi?
Terapi er en måde at håndtere psykologiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer, med henblik på at forbedre forhold og livskvalitet. Da vi alle er unikke – og alle udfordringer er unikke – så kræver alle forløb, at man finder en unik tilgang. Der er med andre ord ikke én metode, som passer til alle personer eller alle problemer.
I mere end 20 år har jeg været underviser, vejleder, supervisor, mentor og coach, som leder, konsulent og som selvstændig. Jeg har samarbejdet med fagprofessionelle omkring autisme og ADHD-pædagogiske forløb, vejledt familier og hjulpet unge med diagnoser. Jeg har således en bred og dyb indsigt, som jeg bruger til at finde den optimale vej, for det enkelte forløb.